Gå til indhold
Bodil Staal fejrer 25 år i byrådet

Pressemeddelelse -

Bodil Staal fejrer 25 år i byrådet

Formanden for Udvalget social og ældre har siddet 25 år i byrådet, og det blev fejret med bobler og kransekage efter dagens byrådsmøde.

Bodil Staal har i 25 år været medlem af Byrådet for Socialdemokratiet, først i Holsted Kommune (1998– 2006), og fra 2007 i Vejen Kommune.

Da byrådet i januar 2022 konstituerede sig, var det Bodil, som det længst siddende medlem af byrådet, der styrede byrådsmødet, indtil byrådet formelt havde konstitueret sig. Det er altså en garvet politiker, der i de seneste byrådsperioder har siddet for bordenden i Udvalget for social og ældre.

Bodil er meget afholdt af sine kolleger, som Borgmester Frank Schmidt-Hansen også fremhævede, da der blev budt på champagne og kransekage efter dagens byrådsmøde og jubilæet blev markeret. Og det er ikke kun politikerkollegerne, der synes godt om Bodil. Hun er genvalgt til byrådet syv gange af vælgerne.

Bodil blev sidste år tildelt Dannebrogordenens Ridderkors.


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Anja Maarslet

Anja Maarslet

Pressekontakt Chefkonsulent 2910 2031
Sigrid Hald Kristensen

Sigrid Hald Kristensen

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver 2924 4972

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark