Gå til indhold
Ensomhed: Bowling og grisefest skabte nye sociale bånd

Pressemeddelelse -

Ensomhed: Bowling og grisefest skabte nye sociale bånd

Borgere der er tilknyttet Socialpædagogisk Center har været med til at arrangere tre forskellige sammenkomster, som alle har til formål at bekæmpe ensomhed. Og aktiviteterne var yderst populære. Af de cirka 350 borgere der er tilknyttet centret deltog de 200.

De tre arrangementer var vidt forskellige. Et af dem var en tur på Sønderskov med museumsbesøg og gourmetmad- her deltog 40 borgere.
Et andet var bøf og bowling i Brørup, hvor cirka 30 deltog. Den mest populære aktivitet var grisefest, som blev holdt i Skolegade i Vejen og her deltog cirka 120.

- Formålet var at bekæmpe ensomhed, og pengene søgte vi gennem sommer- og erhvervspakken. Jeg synes bestemt vi er lykkedes med det, vores borgere var blandet på kryds og tværs, siger Michael Grangaard, der er centerleder på Socialpædagogisk Center i Vejen.

Mange af deltagerne kendte ikke hinanden i forvejen, og på den her måde kunne de møde ligesindede i et trygt miljø, hvor de også fik en kulturel oplevelse. Pludselig gik snakken på kryds og tværs, og der blev dannet nogle nye bånd.
Michael Grangaard håber at gentage med lignende arrangementer igen næste år.

Emner

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Michael Grangaard

Centerleder Socialpædagogisk Center 21557609

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark