Gå til indhold
Formand for udvalget for teknik og miljø inviterer til åbent kontor

Pressemeddelelse -

Formand for udvalget for teknik og miljø inviterer til åbent kontor

Vejen Kommunes borgere og virksomheder får taletid

Nu får borgere og virksomheder mulighed for at komme til at tale direkte med Teknik & Miljø. I praksis betyder det, at man kan møde op på rådhuset og stille spørgsmål om det, der optager en. Den første mulighed for at få spørgetid er torsdag den 9. marts 2023 kl. 16-17, hvor man kan møde henholdsvis formand for Udvalget for teknik og miljø Vagn Sørensen samt Chef for Teknik & Miljø Peter Hansen.

I dag har man mulighed for at komme til orde over for udvalget ved at ringe eller skrive. Nu er tiden inde til at prøve noget nyt og på den måde skabe mere åbenhed for borgere og virksomheder.

  • Andre kommuner har haft god succes med direkte kontakt, og det vil vi også gerne prøve af. Derfor inviterer vi til en række månedlige møder, hvor man kan møde op personligt til en snak, forklarer Vagn Sørensen.

Teknik & Miljø lægger op til, at der både kan tales om stort og småt, og håber, at borgerne vil indsende emnerne på forhånd til teknik@vejen.dk, da der ofte kan være behov for forberedelse inden der kan gives svar på eventuelle problemstillinger.

Kontoret vil være åbent igen, den 20. april og 11. maj 2023 fra kl. 16.00 til kl. 17.00.

Billedtekst:

Vagn Sørensen og Peter Hansen glæder sig til at møde borgere og virksomheder

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Vagn Sørensen

Byrådsmedlem Udvalgsformand, Teknik og Miljø 40289354

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark