Gå til indhold
På grund af træfældning spærres Fuglesangsallé i Vejen i nogle dage
På grund af træfældning spærres Fuglesangsallé i Vejen i nogle dage

Pressemeddelelse -

Fuglesangsallé i Vejen spærres

En række risikotræer langs vejen skal fældes

En række træer langs Fuglesangsallé umiddelbart nord for jernbanebroen i Vejen er i så dårlig stand, at de skal fjernes. Da det ikke er forsvarligt at udføre arbejdet, mens der er trafik på vejen, spærres Fuglesangsallé mellem Vamdrupvej og Ahorngade fra tirsdag den 28. marts 2023. Vejen Kommune forventer, at arbejdet varer to til tre dage, og at omkørslen indskrænker sig til tidsrummet 07.00-15.00.

- Af hensyn til de mange gående og cyklende skolebørn, vil strækningen være åben for lette trafikanter i tidsrummet 07.00-08.15 og igen 13.00-15.00, fortæller Thomas Halager Svendsen, der er ingeniør i Teknik & Miljø.

For at undgå, at vejen spærres ad flere omgange, kombineres fældningsarbejdet med et renoveringsarbejde på selve broen, og dermed påvirkes trafikken mindst muligt.

Der vil være skiltet med omkørsel via Plantagevej-Søndergade-Vesterallé-Skovvej og Østergade.

Emner

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Thomas Halager Svendsen

Ingeniør Teknik & Miljø 79966248

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark