Gå til indhold
Foto: Alexander Håkansson og Anders Krogh
Foto: Alexander Håkansson og Anders Krogh

Pressemeddelelse -

200 danske elever tog del i Skolernes Seriefestival

Under dette års udgave af mediefestivalen THIS i november deltog danske skoleelever fra hele landet i det nye initiativ Skolernes Seriefestival. Initiativet sætter serier på skemaet og giver de unge et veltilrettelagt læringsforløb, hvor de får kendskab til det grundlæggende filmhåndværk samt indblik i skabelsesprocessen bag de mange historier, de ser dagligt. Den sidste måned har eleverne fordybet sig i materialet og opgaven, de blev introduceret til ved kick-off af Skolernes Seriefestival i november i Filmby Aarhus, og de har efterfølgende produceret deres bud på en serie-scene. Som ved andre filmfestivaler har en jury udpeget en vinder, der offentliggøres i dag.

For de fleste er det efterhånden en stor del af hverdagen at forholde sig til serier, og særligt for unge mennesker er serieformatet blevet et kulturelt bindeled, der udgør en fælles reference.

Med Skolernes Seriefestival giver arrangørerne eleverne mulighed for at dykke ned i, hvordan de historier, de forholder sig til dagligt, bliver skabt.

Bag initiativet er den prisvindende serieskaber Jonas Risvig, Filmby Aarhus, DOKK1 samt festivalerne THIS og AARHUS SERIES. Tilbage i foråret 2022 blev alle danske skoler inviteret til at deltage i Skolernes Seriefestival, og under mediefestivalen THIS i sidste måned blev kick-off eventet afviklet i Filmby Aarhus.

Jonas Risvig fortæller om sin bevæggrund for at gå ind i projektet:
”Hvis de danske unge selv skal være medskabere af fortællingen om deres generation, skal de vide, hvordan man skaber fortællingerne. Derfor er det så vigtigt med et projekt som Skolernes Seriefestival, der tager fat i de unge på et tidligt tidspunkt og prøver at lære dem de basale fortælleteknikker samt inspirere dem til at skabe noget selv.”

200 elever fordelt på skoleklasser fra hele landet deltog i kick-off eventet og kunne efterfølgende igangsætte produktionen af deres helt egen serie-scene, der skulle tage udgangspunkt i et juleafsnit af Jonas Risvigs ungdomsserie, CENTRUM.

Chef for Filmby Aarhus, Steen Risom, fortæller:
“Serier er et samlingspunkt for unge. De søger identifikation, relevans og samhørighed i serier, og derfor synes vi, det er vigtigt, at de også får et indblik i processen bag de mange historier, de forholder sig til dagligt. Vi er enormt glade for samarbejdet med alle omkring Skolernes Seriefestival, hvor vi i fællesskab har skabt et rum, hvor unge kan blive inspireret og lære at fortælle historier gennem det format, de selv bruger meget tid på.”

Marie Østergaard, Chef for Bibliotekerne, Aarhus, siger:
”Bibliotekerne er sted for historiefortælling og med Skolernes Seriefestival har det været fantastisk at se, hvordan de unge har arbejdet med kreativitet, opfindsomhed og filmiske virkemidler til at få skabt deres historie. Ved at have fingrene i håndværket opnår de større forståelse for teknologi og medier, hvilket er afgørende for at kunne være producent og ikke mindst forbruger i en verden, der er defineret af digitale, visuelle fortællinger.”

Vinderfilm handler om kærestesorger
Som afslutning på Skolernes Seriefestival skulle de deltagende klasser skabe og producere en scene med udgangspunkt i et juleafsnit fra Jonas Rigsvigs populære ungdomsserie CENTRUM.

Som ved alle store filmfestivaler blev de mange produktioner indsendt til konkurrencen, og her blev fire serie-scener shortlistet. Af disse fire har arrangørerne bag Skolernes Seriefestival i fællesskab udpeget dette års vinder, som er lavet af elever fra Holstebro Ballet-akademi.

Bidraget fra Holstebro Ballet-akademi har titlen ”Knust” og fortæller historien om, at den glade juletid ikke nødvendigvis er så sød, når ens kæreste flirter med en anden. Om vinderfilmen fortæller arrangørerne:

“Filmen er flot produceret, og filmskaberne demonstrerer, at de har helt styr på det grundlæggende filmhåndværk. Samtidig spiller skuespillerne troværdigt og overbevisende og sørger for, at den bitter-søde julefortælling går rent ind hos juryen. Tillykke med prisen for bedste film i årets konkurrence til de dygtige elever fra Holstebro Ballet-akademi.”

Med venlig hilsen
Filmby Aarhus

For yderligere, kontakt venligst:
Sofie Klindrup / sofie@have.dk / 25 48 37 49
Laura Bro / laubr@aarhus.dk / 41 89 08 19

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark