Gå til indhold
Ganger
Ganger

Pressemeddelelse -

Artpop fra øverste hylde med Ganger

VEGA præsenterer
Artpop fra øverste hylde med Ganger

Kom med ind i et magisk univers af store armbevægelser, storladne symfonier og dybsindig lyrik, når artpop-kometen Ganger rammer Store VEGA den 19. maj.

Ganger bragede ind på den danske musikscene med deres to anmelderroste album MØRK (2019) og TRO (2020). Gennem vokalharmonier fra en anden planet, fontæner af hooks og lyriske sprogblomster, er Ganger nu igen klar til at få anmeldere og lyttere til at dåne, når de udgiver deres tredje album, PISK, i starten af næste år.

Bandet har netop udgivet singlen “Hugo”, der er en hårdtpumpende popbasker, som rammer lige i hjertekulen. Om singlen skrev Soundvenue:

“Det kan gå grueligt galt, når et så eksperimenterende band vælger at gå i en mere tilgængelig retning, men det sker ikke her. Tværtimod, faktisk. For med ‘Hugo’ overbeviser Ganger om, at de selv uden at skubbe grænser alligevel er i stand til at skrive fremragende popmusik.”

Singlen handler om sangskriver Thomas Bach Skaarups afdøde far, der gik under navnet Hugo i sin motorcykelklub. Gangers tekstunivers tager udgangspunkt i sangskriverens opvækst i den vestjyske fiskerby Hanstholm. Temaer som kærlighed, ondt i sjælen og opvækst flettes sammen med sort humor og personlige anekdoter i et forunderligt musikalsk univers af knitrende synthesizer og guddommelige harmonier.

MØRK og TRO var de første to del af bandets planlagte trilogi MØRKTROPISK. Begge album har tilsammen høstet seks Steppeulven statuetter og vandt P3Guld Talentprisen i 2020.

Bag Ganger finder man musikerne Thomas Bach Skaarup, Mille Mejer Djernæs Christensen, Ninna Lundberg og Andreas Campbell – fire vokalister og en trommeslager

Fakta om koncerten
Ganger (DK)
Fredag den 19. maj kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 260 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Ganger.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark