Gå til indhold
Rockdyderne holdes i hævd med The Nude Party i VEGA

Pressemeddelelse -

Rockdyderne holdes i hævd med The Nude Party i VEGA

VEGA og smash!bang!pow! præsenterer
Rockdyderne holdes i hævd med The Nude Party i VEGA

Strålende, afbalancerede kombinationer af eminent sangskrivning og ungdommelig energi rammer Lille VEGA den 8. juni, når The Nude Party står på scenen.


Det New York-baserede rockband har i næsten et årti fyldt verdens radiofrekvenser med ørefængende, melodisk rock. Navne som Jack White, Arctic Monkeys og Orville Peck har storrost The Nude Party for deres forførende og energiske rock-udladninger.

I slutningen af 2020 udgav bandet deres andet studiealbum, Midnight Manor, der røg direkte ind på førstepladsen på Billboards Alternative New Artists Album Chart . Musikmagasinet The Line of Best Fit skrev i anmeldelsen af albummet: “Pervading every aspect of what makes rock ‘n’ roll so rock ‘n’ roll; The Nude Party are back - and what a return it is.”

Bandet dykker på elegant vis ned i 60´er og 70´er rock 'n' rollens klassiske dyder og tilsætter små doser af country, 80´er inficerede rumklangsguitarer og spraglet psych.

Ude af stand til at turnere med albummet grundet pandemien, mødtes sekstetten for at indspille deres tredje album. I deres selvbyggede studie i staten New York jammede bandet sig frem til, hvad der har fået titlen Rides On, og som udkommer den 10. marts.

På albummet blomstrer et hav sf stemninger og genremix frem. Bandets improvisatoriske tilgang til indspilningsprocessen gør, at albummet smukt pendulerer mellem et væld af indflydelser og stemninger fra knasende sprød country til synth-tung electropop.

Fakta om koncerten:
The Nude Party (US)
Torsdag den 8. juni kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 170 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 24. februar kl. 10.00 via vega.dk, smash!bang!pow! og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med The Nude Party
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark