Gå til indhold
Che Lingo i VEGA
Che Lingo i VEGA

Pressemeddelelse -

Che Lingos ordleg blotlægger Sydlondons sociale slagsider

VEGA & All Things Live præsenterer
Che Lingos ordleg blotlægger Sydlondons sociale slagsider

Den 20. maj favner Che Lingos sange Lille VEGA og giver dig noget til både hovedet og fødderne.


Effekten af Che Lingos lyriske ordleg er i sværvægter-klassen. Den multifacetterede rapper spytter intelligente og kreative rim, der snor sig mellem klassisk grime, sentimental R&B og filmisk trap. Inspirationen kommer både fra USA og England, mens London har en særegen gennemslagskraft i hans univers.

I september kom den seneste single fra Che Lingo i form af “VIBE CHECK (palo santo)”; en sang om fællesskab og overlevelse. Den er udgivet på Idris Elbas 7WALLACE imprint og trækker mindetråde tilbage til barndommen for rapperen, fortæller han:

“I was chilling with a lot of homies that were burning this wood (Palo Santo) at one point. The smell reminded me of when I was young, and things were clearer in the world. In life, if you learn anything as you grow, it’s that your environment and people can change in a heartbeat, so staying vigilant amidst the chaos outside is the best chance at both survival and evolution.”

Che Lingos seneste fuldlængde album, The Worst Generation (2020), cementerede hans position på den engelske musikscene med underspillet selvsikkerhed. De tolv sange er fyldt med fortællinger fra det sydlige London, om diskrimination, fordomme og politibrutalitet. Specielt sangen “My Block” fik sit eget liv under protesterne, der fulgte George Floyds død.
Kærlighed, mental sundhed og vigtigheden af kvinder i samfundet bliver også fremhævet i rapperens tekster. Den allestedsnærværende sociale bevidsthed voksede frem i barndommen, hvor han oplevede samfundets skyggesider.

Fakta om koncerten:
Che Lingo (UK)
Lørdag den 20. maj kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 20. januar kl. 10.00 via vega.dk, allthingslive.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Che Lingo

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark