Gå til indhold
Foto: Karin Rørbech
Foto: Karin Rørbech

Pressemeddelelse -

Nytænk tonerne med Tone of Voice Orchestra i VEGA

VEGA præsenterer
Nytænk tonerne med Tone of Voice Orchestra i VEGA

Lad dig opsluge af Tone of Voice Orchestras originale univers i Lille VEGA, når du den 27. september kan nyde en blanding af jazz, pop og alle nuancer fra folk og roots-paletten.


I Tone of Voice Orchestra mødes folk fra mange hjørner af det dansk-skandinaviske musikliv, 5 kvinder og 5 mænd, DMA Music Award-vindere fra flere genrer, erfarne kræfter og nye talenter i et skønsomt miks.

Bandet blander deres skandinaviske rødder med inspirationer fra bl.a. østeuropæiske vokalgrupper, nordisk folkemusik, americana, nordafrikanske stemninger, jazz og en række indie-folk og alternative popbands.

Med deres “letsindige” omgang med genrer og usædvanlige instrumenteringer: Fire vokaler, sækkepibe, drejelire, cittern, violin, saxofoner og fløjter, kontrabas og to trommeslagere, lykkes det Tone of Voice Orchestra at levere et unikt bud på skandinavisk verdensmusik/indie-folk/jazz anno 2023.

Det selvbetitlede debutalbum fra sidste år gik en massiv sejrsgang hos både danske og internationale anmeldere, som har kaldt det alt lige fra completely original, fresh, underbar, extraordinary, faszinierende, terrific og til exiting.

Derudover vandt de også Årets Vokaljazzudgivelse til Danish Music Awards 2022. Tone of Voice Orchestra modtog desuden nomineringer i tre DMA-Roots-kategorier.

Sanger/sangskriver Trinelise Væring og jazzsaxofonist/komponist Fredrik Lundin har samlet holdet og skrevet musikken.

Line-up
Vokaler: Lise Kroner, Maria Kynne, Lene Nørgaard og Trinelise Væring
Drejelire, sækkepibe, cittern: Christian Mohr Levisen
Violin: Emma Kragh Elmøe
Saxofoner, fløjter: Fredrik Lundin
Kontrabas: Joel Illerhag
Slagtøj: Jesper Uno Kofoed og Anders Provis

Fakta om koncerten:
Tone of Voice Orchestra (DK)
Onsdag den 27. september kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 165 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark