Fuldkornspartnerskabet

Havreboller

5 timer
Brød
10 stk

Ingredienser  

  • 600 g vand
  • 5 g gær (Ca. svarende til to ærter)
  • 10 g salt
  • 230 g hvedemel
  • 320 g havremel (Blendet havregryn)
  • 20 g loppefrøskaller

Sådan gør du 

  • 20 gram loppefrøskaller blandes med 1 dl vand.
  • Havregrynene blendes til fint mel.
  • I en røreskål kommes 500 g koldt vand. Brug alm hanekoldt.
  • Gæren røres ud i vandet og havregryn og hvedemel tilsættes sammen med loppefrøskallerne og salt.
  • Dejen røres grundigt sammen i en røremaskine i ca 10 min. Den minder lidt om en rugbrødsdej eller kagedej, men sørg for at den æltes godt igennem på middel hastighed.
  • Dejen sættes til hævning med et plastiklåg eller lignende over – og dejen hæver i 3,5-4 timer. Det afhænger af hvor varmt det er, men hold øje med den. Dejen skal hæve til ca. dobbelt størrelse.
  • Vend forsigtig dejen ud på et mel-drysset bord og del den i 10 boller a ca. 115 g.
  • Fold dejen ind over sig selv, så den spændes op og sæt dem på en bageplade.
  • Et stykke plastik lægges over, brug f.eks. en opsprættet frysepose, og lad dem efterhæve i ca. 45 min – 1 time, mens ovnen varmes op til 210 grader varmluft.
  • Lige inden bagning pensles bollerne med vand, og de bages i ca. 20 min midt i ovnen til de er gyldne og lyder hule når der bankes under dem.
  • Server lune de boller.

Tip

  • Frys evt overskydende boller.
  • Boller er både gode som tilbehør til et hovedmåltid eller som et mellemmåltid. 
  • Servingsforslaget på billedet, er med din yndlings flødeost, avocado, brøndkarse og tomater, som er oplagt pålæg til en frokost. 
  • Man kan sagtens udelade loppefrøskallerne, skær da også vandindholdet ned med 1 dl.